onsdag den 16. februar 2011

Både i Bella 2011 - Kano & Kajak Butikken

For at kunne opleve kajakfiskeri er der som minimum to krav der skal opfyldes: En kajak og noget fiskegrej. Hvilken kajak og hvilket udstyr skal man som begynder vælge? Det bliver der mulighed for at se nærmere på under Både i Bella 2011.

En af KAJAKFISKER.dk's faste samarbejdspartnere kommer til Både i Bella 2011. Kano & Kajak Butikken har tilbudt at vise forskellige kajakker, og hver lørdag og søndag mellem kl. 13:00 og 15:00 kommer indehaveren Peter Lillelund, som kan fortælle meget mere om de forskellige kajakkers egenskaber, fordele, ulemper og muligheder.

OBS! Vær opmærksom på, at KAJAKFISKER.dk udelukkende deltager på Både i Bella 2011 for at oplyse om fiskeri fra kajak. Det er IKKE muligt at købe kajak, udstyr, beklædning og fiskegrej på standene.

Ingen kommentarer: