onsdag den 29. august 2012

Torsk, rødspætte, ising og fjæsing

Én ting er at håndtere havkat og flynder i kajakken, noget andet er det med en sprællende og hidsig fjæsing. Der findes mange måder at tage den på, og rigtig mange er blevet stukket af fjæsingen under håndteringen.

Hvis den skal med hjem på panden - som stort set alle de fjæsinger jeg fanger skal - så er her en metode som endnu ikke er gået galt i de over ti år jeg har fisket fra kajak:

En tang med lange kæber bruges til at fiksere fisken. Tag fat i linen eller forfanget i en god afstad til fisken, stik den ene kæbe ind i munden og den anden over kraniet......og klem til. Den spræller lidt, men rygfinne og gællepigge er fikserede og kontrollerede. Skær rygfinnen af og derefter hovedet. Så har du en krop som er lige til at putte i en lille frostpose. Hovedet afkroges og smides over bord. Done deal!

Ingen kommentarer: