lørdag den 21. september 2013

Møn i september

Jeg fik en invitation af Carsten "Troutbum" Skøtt, om at komme til Møn i uge 38. Desværre passede det ikke optimalt med kalenderen, så det blev blot til et besøg torsdag aften og fiskeri i løbet af fredagen.

Da jeg mødte Carsten og hans makker Janus, var det på Skilterevet i den gyldne time. Solen var lige gået ned, og månen var på vej op. Viden var svag, så det var perfekte forhold at fiske under. Og hvis ikke det lige var for alle hullerne i Carstens waders, var de sikkert også fortsat en time yderligere. Men nu var der kommet fisk på land, så ved min ankomst besluttede de sig for at stoppe for dagen.

Næste dag skulle huset gøres rent og nøglerne afleveres på Møns Klint Resort, så vi stod først ved vandet ved 11-tiden. Carsten og Janus var gået ud på revet, og da jeg lidt efter kom i kajakken, fortalte de om al for meget drivende ålegræs. De besluttede sig for at tage til Skilterevet, men jeg kunne ro lidt rundt og se om jeg kunne fiske omkring bæltet af drivende ålegræs.


Mens jeg justerede instrumentet hørte jeg et plask et stykke bag mig. Det var ikke Carsten og Janus, for de var gået ind. Jeg kunne ikke se hvad det var og hvor det var, men jeg roede i den retning jeg mente det kunne være. Kastede nogle gange og fik græs på hver gang. Lidt længere hen ad kysten og næsten fri af græsset kastede jeg igen. Græs på igen, men der var alligevel en god havørred efter blinket!

Da jeg hev blinket ud af vandet blev havørreden stående fire-fem sekunder, og jeg kunne næsten se den tænke "Hvor fa'en blev min mad af?". Men så svømmede den roligt videre og jeg fik kastet tusinde gange efter den, uden at få den gjort interesseret igen. Der var rigeligt liv i vandet i form af mindre havørreder og tobiser der blev jaget ud af vandet. Men den store udeblev denne gang.

Efter en time på pladsen og kun små havørreder rodede jeg hen til Carsten og Janus på Skilterevet. Der skulle lige sættes en wobler til dørgning på vejen. Wobleren var en markant tobis imitation, som skal dørges med god fart. Den var kun lige sat og jeg havde roet 50 meter da hugget faldt. I mit hoved havde jeg kun den store havørred, og jeg kunne tydeligt mærke at der var mere gods i denne fisk, end de små henne ved ålegræsset. Den kæmpede ihærdigt, men inde ved kajakken viste det sig at det blot var en torsk på lige under to kilo.


Ved Skilterevet mødte jeg Carsten og Janus igen. De havde ikke fået noget, og var mest indstillet på at pakke samme og vende snuden hjemover.

Jeg fiskede lidt ud for revet og dørgede tilbage til stedet med det drivende ålegræs. Her blev der fisket i yderligere en halv times tid, men nu virkede stedet forladt. Det var også på tide for mig at pakke og køre hjem.


mandag den 5. august 2013

Sommerferie i det svenske

Familiens sommerferie var i år henlagt til det svenske. Sommerferie med campingvogn er tæt på den ultimative frihed, og når vejret kunne tilbyde mulige destinationer fra alle hylder, så skulle det naturligvis udnyttes.




Først fem dage i skærgården syd for Stockholm ved Västervik, så fire dage i skoven i Dalsland, og så til sidst fire dage i skærgården i Bohus län.





I Västervik var vejret varmt, og familien havde set frem til ferie sammen, så det blev ikke til så meget roning og fiske. I området er der generelt ufattelig mange gode spots som kan kaste fisk af sig, men det er godt at ha' et par steder man kan starte fra.




Jean hos Skärgårdsguiderna havde hjulpet med nogle muligheder i området og på én tur blev det til tre gedder i to-kilos klassen som alle blev genudsat. Tak for tipsene Jean :-).






Området i Dalsland er en lækker vildmark, i overkommelig rejsetid fra Danmark. Vi campede i skoven ved en lille sø og i den lokale udlejning hyrede vi en kano, som vi smed på taget og kørte op til søen.

Stedet kender jeg fra campingture med mine forældre, så der er en vis tilfredsstillelse i, at vise ens egne knægte den hemmelige plads. Søen er ikke større end at drengene kan tage ud på egen hånd for at fiske, bygge shelter og opleve naturen på aller nærmeste hold. Fx var vi den ene aften kun 25 meter fra en bæver familie – cool.
 
Sidste stop var på den svenske västkust, nærmere bestemt ved Lysekil. Makrellerne fanges nu også hjemme i Danmark, meeeen der skulle lige satses en enkelt gang eller to på Skagerraks stribede banditter. To eftermiddagsture med mest roning og lidt fiske, gav hver tre makreller.
 
Ferie og fiske – god kombination.
 
 
 

mandag den 8. juli 2013

Onsala efter makrel

Dennis - Team Troms profil - og jeg havde flere gange snakket om, at finde et sted hvor vi kunne kombinere kajakfiskeri med overnatning i det fri, bål og makrel. Vi fik lejligheden i weekenden 5.-7. juli, så det var bare om at komme af sted.



Jan Veiby havde inspireret os gevaldigt, med hans videoer med fiskeri i månelandskabet i den nordlige ende af den svenske vestkyst. Men vi ville mere end som så. Vi ville ikke give afkald på de knitrende gløder fra bålet, så vi valgte den sydlige ende af skærgården: Området omkring Onsala halvøen.
 

Via kontakt til Fredrik Strand på Gottskärs Kajak havde vi fået lidt nyttige oplysninger om overnatningsmuligheder. Da vi fredag eftermiddag kom lidt sent af sted, ankom vi til Västra Hagen tilsvarende sent fredag aften.


På parkeringspladsen holdt der nogle autocampere, med både norske, svenske og danske nummerplader. Der holdt desuden en Caravelle med schweiziske nummerplader. Det var et yngre par, som var imponeret over aftenlyset her i det nordlige.
 

Det blæste en del fra NV, så vi besluttede at sove i læ af bilen og i det fri – schweizerne mente vist, at vi var lidt tossede at sove under åben himmel – helt uden noget over hovedet, og så stå tidligt op næste dag. Vi kunne alligevel ikke nå at fiske, så dagen var ødelagt alligevel.

Næste morgen var vinden løjet lidt af, og gået mere over i direkte V. Vi spiste tidlig morgenmad og fik hurtigt pakket kajakkerne. Mens vi pakkede kom der et ældre ægtepar som også skulle ud i kajak. Herren var hyggelig, og gav os gode tips til fiskeriet i området.

Vi roede rundt om et par øer, for at finde en god plads til vores camp for natten. Teltet blev sat op og bålet blev gjort klart, og så var det ellers bare om at komme ud og fiske. Godt nok var vinden løjet af, men der var en livlig sø med "gode" knækkene dønninger på ydersiden.


På omkring seks timer fik vi fisket de nordlige sund, stræder og skrænter af, som vi havde forventninger til skulle holde monster-stimer af makrel. Men vi fangede ikke én eneste. Småtorsk og småsej blev det til – alle genudsat.

Tilbage på basecampen og under aftensmaden - som blev tilberedt på trangiaen - snakkede vi om mulighederne for aftenens fiskeri. Vi blev enige om at tage syd over, til nogle skær med gode skrænter tæt på skærene. Men vi kom ikke ned til skærene, for på vejen - blot ti meter fra land – så vi en havørred på et par kilo springe lodret ud af vandet som et missil fra en ubåd. Så makrelrigget blev hurtigt skiftet ud til et havørredblink, og så fiskede vi havørred bag et lille skær inde i en grund vig. Vi fik ikke kontakt til den store badutspringer, men efter kort tid og over blot fem meter vand fik vi en pæn makrel. Så skiftede vi til tilbage makrelforfang, og næsten samme sted huggede en lille havørred på blinket!!!! Det blev til en makrel kontakt mere, som fik vristet sig fri inde ved kajakken – øv.

Mørket sænkede sig og vi tog tilbage til campen for at få lidt natmad. Friskfanget makrel og nye kartofler hjemmefra, tilberedt over bålet er en pragtfuld kombination.

Næste morgen tog vi ned til det område vi ikke fik besøgt aftenen før. Det lugtede fælt af makrel, men igen blev det kun til småtorsk og småsej. Et par fejlkrogede tobiser blev det også til – men ingen yderligere makreller. På vej tilbage til campen til sidste måltid og til at pakke sammen, skulle vi liiiige kaste lidt, tæt på campen. Her fik vi yderligere en makrel, som endnu engang hoppede af helt inde ved kajakken – mere øv.

Vi spiste det sidste måltid på campen og fik pakket sammen. På stranden ved parkeringspladsen var familien Sverige taget på badetur. Folk gloede en del på os, da vi iført tørdragter og med fuldt riggede og lastede kajakker, kom padlende imellem sixpack-strandløver og topløse badenymfer i knædybt badevand. Vi følte os lidt som 007, da han kørte op på stranden i sin Lotus.
 
Området er et godt fiskevand efter både makrel og havørred. Vi oplevede ikke de store makrelstimer, men på en god dag vil det sikkert være et forrygende fiskeri. Området har en del mindre åer, som danner basis for en god havørredstamme. De fleste er af mindre kaliber, men ind i mellem møder man en af de større.

Marsvin og sæler så vi også flere af, så der må være en masse fødeemner i vandet. I området er der flere sælkolonier, som er totalfrede områder her i begyndelsen af sommeren.

Vi fiskede lidt indenskærs og en del på ydersiden af skærgårdsøerne. Længere ude – fem til otte kilometer – ligger der både holme og grunde med fine skrænter. Dem tester vi næste gang, hvor vi forhåbentlig har et par dage eller tre mere i området.

Vi var i området i en weekend i svenskernes sommerferie højsæson. Der var en del både i skærgården – både i vandet og opankret ved de mange øer. På et tidspunkt roede vi med 20-30 meter mellem os i en lige linje fra A til B. Alligevel lykkedes det et par sommerkåde motorbåde at sejle zig-zag og pløje sig ind i mellem os. De havde lav fart og de havde set os og de var tilsyneladende ikke fulde, men de havde slet ikke tænkt tanken, at man KAN passere et par kajakker i god afstand.

Hvad har vi lært: Tag af sted noget tidligere og medbring nogle flere frokostboller, som supplement til rugbrødet. Og så skal der ros og fiskes for føden. Vi var heldige at fange én makrel til to mand i en hel weekend. Det kan godt gøres bedre, men ikke meget dårligere. Og så vil det nok være lidt mere vildmarkspræget, hvis man har mulighed for at besøge området udenfor sommerferie højsæsonen.

Og så lærte vi også, at en plan kun holder til den bliver ændret.