mandag den 5. august 2013

Sommerferie i det svenske

Familiens sommerferie var i år henlagt til det svenske. Sommerferie med campingvogn er tæt på den ultimative frihed, og når vejret kunne tilbyde mulige destinationer fra alle hylder, så skulle det naturligvis udnyttes.




Først fem dage i skærgården syd for Stockholm ved Västervik, så fire dage i skoven i Dalsland, og så til sidst fire dage i skærgården i Bohus län.





I Västervik var vejret varmt, og familien havde set frem til ferie sammen, så det blev ikke til så meget roning og fiske. I området er der generelt ufattelig mange gode spots som kan kaste fisk af sig, men det er godt at ha' et par steder man kan starte fra.




Jean hos Skärgårdsguiderna havde hjulpet med nogle muligheder i området og på én tur blev det til tre gedder i to-kilos klassen som alle blev genudsat. Tak for tipsene Jean :-).






Området i Dalsland er en lækker vildmark, i overkommelig rejsetid fra Danmark. Vi campede i skoven ved en lille sø og i den lokale udlejning hyrede vi en kano, som vi smed på taget og kørte op til søen.

Stedet kender jeg fra campingture med mine forældre, så der er en vis tilfredsstillelse i, at vise ens egne knægte den hemmelige plads. Søen er ikke større end at drengene kan tage ud på egen hånd for at fiske, bygge shelter og opleve naturen på aller nærmeste hold. Fx var vi den ene aften kun 25 meter fra en bæver familie – cool.
 
Sidste stop var på den svenske västkust, nærmere bestemt ved Lysekil. Makrellerne fanges nu også hjemme i Danmark, meeeen der skulle lige satses en enkelt gang eller to på Skagerraks stribede banditter. To eftermiddagsture med mest roning og lidt fiske, gav hver tre makreller.
 
Ferie og fiske – god kombination.
 
 
 

Ingen kommentarer: