Aber dan haben wir anderen metoden…

Med det her lortevejr bliver man tvunget til at tænke kreativt. Det er ikke liiiige til at gå ud på de store fjorde, og fjeldsøerne har stadig is på. Men måske er der nogle små og beskyttede vige rundt omkring, som kunne være interessante.

Johan nævnte noget om en bugt som han mente burde holde havørred og eventuelt laks. Det er en stor vig eller lille bugt om man vil, hvortil der løber en masse små og mellemstore vandløb. Den teori skulle afprøves.

Efter et ophold i regnen lige over frokosttid bliver bilen pakket og så af sted mod Straumbukta. igen er nærmest retvinklet, med en kilometer lige kyst på hver side. For det meste lå den i læ af fjeldene, men vinden havde det med at skifte retning.

Så det ene øjeblik var den spejlblank - det næste med bølger på en halv meter. Kajakken blev søsat, og med på turen havde jeg en let kastestang og et lille baitcast multihjul. For enden af linen et sølvfarvet typisk havørredblink.



Kun 100m ude skulle det blink lige testes, for loddet sagde allerede 14m vand på den korte afstand fra kysten. Jeg blev noget overrasket, da de tre første kast gav torsk. Men jeg blev endnu mere overrasket da jeg trak den tredje torsk til overfladen.

En temmelig stor shilouette af et lokumsbræt kredsede om den lille torsk - WAUW - FLYNDER. Dét havde Johan ikke fortalt noget om!Jeg skiftede den sølvfarvede ud til en lidt tungere pirk i ambulancefarve og en attractor monteret for oven, og så blev der ellers satset på kveite på UL-grej!

Der blev kredset i området i en halv times tid, og rigtig mange torsk blev hevet op til overfladen - men ingen fladfisk. SÅ kom hugget. D.v.s., det blev egentlig ikke et hug, men bare et træk i linen, og så ellers dunk-dunk-dunk-dunk-dunk blev linen trukket af hjulet. Det var vist ikke en heeelt almindelig torsk denne her. Den gav sig ikke frivilligt, så der gik lidt tid inden den kom til overfladen.