Jeg havde jo sej fra dagen i forvejen, så denne gang skulle de udfordres med naturlig agn. "Vi vil jo gerne ha' at du tager herfra med mindst én fisk over fem kilo" som han sagde, da vi lagde fra bredden. Johan's lokale kajakfiskeven - som også hedder Johan - var med på turen. Johan kommenterede:
"Her omkring plejer vi at fange kat - det var fx her jeg fik min ni-kilos for et par uger siden. Mens derovre er det mest flynder - en dag skal vi gøre et seriøst sats på flynder, men i dag koncentrerer vi os om katten".
I min totale mangel på respekt - baseret på nul-løsningen fra sidst - havde jeg taget den 9-fodede kyststang med kastevægt op til 40 gram med, og monteret det lille Shimano Callais baitcast multihjul. For enden sad der en hovedløs sej, monteret med strips på et lille 140 grams jigghead.
Jeg smed sejen i vandet og fik den hamret mod bunden et par gange. Linen holdt jeg i hånden, så jeg bedre kunne mærke hvis der blev gnasket i sejen. Det var det første kast, og der gik ikke mange minutter før der var interesse for agnen. Efter lidt tid gjorde jeg modhug, og slam så sad den der.
Jeg råbte til Johan: "Du Johan - den her støvle gør altså gevaldig meget modstand!" Han kom over til mig og kiggede lidt funderende på dyret. "Ja, det er en af de pænere, den du har taget der" var hans kommentar. Vi fik sikret fisken og roede den ind til land på et par minutter eller tre.
Hans Salter fjedervægt viste 10,1 kilo, mens min kombinerede lipgrip og digitalvægt viste 10,4 kilo. Når de kommer op i den størrelse, og man kæmper med dem på noget der ligner traditionelt let kystgrej, så er der faktisk mere krudt i dem end blot en gammel sur og tung støvle :-).
Dette var min sidste fiskedag i Tromsø for denne gang. Onsdag vender Passat'en grillen sydover, ned gennem de svenske skove. Meeen det der fiskeri efter flynder fra kajak, det må vi udfordre på at senere tidspunkt. For den ene lille afhopper på en af de første dage, den tæller ikke rigtigt med i statistikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar